put_pixel_code_here

Privatlivspolitik

Dine personlige oplysninger hos GO! Study Scandinavia

GO! Study Scandinavia er ansvarlig for de personoplysninger, du deler med os. Det er vigtigt for os, at du som potentiel eller nuværende værtsfamilie føler dig tryg – også når det gælder beskyttelsen af dine personoplysninger og følsomme informationer.

Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan vi indsamler, håndterer, behandler og opbevarer dine personlige oplysninger, når du ansøger om at blive værtsfamilie for en udvekslingselev gennem GO! Study Scandinavia.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik, ønsker indsigt i de oplysninger vi har om dig, vil udøve dine rettigheder eller har en bekymring omkring vores databehandling, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontaktoplysninger:
GO! Study Scandinavia
Telefon: +45 70 40 45 44
E-mail: dk@goscandinavia.org

Hvilke oplysninger indsamler vi – og hvorfor?

Vi indsamler kun de oplysninger, du selv vælger at give os. Når du viser interesse for at blive værtsfamilie via vores hjemmeside, indsamler vi navn og kontaktoplysninger.

Hvis du vælger at tilmelde dig som værtsfamilie, indsamler vi yderligere oplysninger som en del af godkendelsesprocessen. Dette inkluderer blandt andet:

  • Straffeattest

  • Information om din familiesammensætning

  • Oplysninger om arbejdsforhold

  • Eventuelle helbredsoplysninger, hvis de har relevans for værtsrollen

Vi indsamler disse oplysninger for at sikre, at vi kan godkende dig som værtsfamilie, så vores udvekslingselever får et trygt og godt ophold. Hvis vi ikke modtager disse nødvendige oplysninger, kan vi desværre ikke godkende dig som værtsfamilie.

Hvem har adgang til dine oplysninger?

Vi deler kun dine oplysninger, hvis det er nødvendigt for at kunne tilbyde et velfungerende udvekslingsprogram. Dine oplysninger kan deles med:

  • Den udvekslingselev, der skal bo hos dig

  • Elevens forældre

  • Den lokale koordinator fra GO! Study Scandinavia

  • Partnerorganisationer 

  • Elevens skole (kun kontaktoplysninger)

Oplysninger fra den indledende samtale deles ikke med nogen eksterne parter. Vi stiller krav til vores samarbejdspartnere om, at de beskytter dine oplysninger og sletter dem inden for rimelig tid efter afslutningen af programmet.

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Vi opbevarer dine personfølsomme oplysninger i op til 5 år efter din rolle som værtsfamilie ophører. Herefter slettes de fra vores systemer, og eventuelle papirversioner makuleres.

Dine kontaktoplysninger (navn, e-mail og telefonnummer) gemmer vi fortsat, så vi kan holde kontakt (medmindre andet ønskes). 

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Vi har både tekniske og organisatoriske foranstaltninger på plads for at sikre, at dine oplysninger ikke bliver tilgået eller videregivet uberettiget. Vi har interne procedurer for at håndtere og reagere på eventuelle brud på datasikkerheden.

Dine rettigheder

Du har følgende rettigheder i forhold til dine personoplysninger:

  • Indsigt, rettelse og sletning – Du har ret til at få adgang til, rette eller få slettet dine oplysninger, medmindre vi er juridisk forpligtede til at opbevare dem.

  • Begrænsning af behandling – Du kan anmode om, at vi begrænser behandlingen af dine data i visse tilfælde.

  • Tilbagetrækning af samtykke – Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Bemærk dog, at dette ikke påvirker lovligheden af den behandling, der er foretaget inden samtykket blev trukket tilbage.

  • Indsigelse – Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger.

  • Klage – Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk), hvis du mener, at vi ikke behandler dine oplysninger korrekt.

Samtykke

Ved at tilmelde dig kontaktformularen giver du samtykke til, at vi må gemme dine oplysninger og kontakte dig angående rollen som værtsfamilie. Når du ansøger om at blive værtsfamilie hos GO! Study Scandinavia giver du samtykke til, at vi må indsamle og behandle de oplysninger, du frivilligt har delt med os. Samtidig bekræfter du, at du har læst og accepteret denne privatlivspolitik.