Om at være værtsfamilie
MERE INFORMATION
MERE INFORMATION

"Julen blev lidt mere hyggelig det år, Pitcha fra Thailand boede hos os. Det var hendes første og foreløbig eneste jul. Hun tog alle traditionerne med småkagebagning, konfekt, julekalender og juleklipperier til sig. Hun elskede hvert øjeblik af det og fortæller stadig begejstret om det" - Tidligere værtsmor

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvem kan blive værtsfamilie?

Alle kan blive værtsfamilie! Det er ikke afgørende, om I har børn eller kæledyr, bor på landet eller i byen, eller om I er unge eller ældre. Det vigtigste er, at I har tid, lyst og overskud til at invitere et nyt menneske ind i jeres liv.

HVAD forventes der af en værtsfamilie?

Det forventes, at I:

  • viser omsorg og engagement
  • åbner jeres hjem og hverdag for et ungt menneske
  • har et værelse til eleven (kan deles med en jævnaldrende søskende af samme køn)
  • sørger for kost og logi, herunder tre daglige måltider

Kan vi blive værtsfamilie, selvom vores børn er flyttet hjemmefra – eller hvis vi ikke har børn?

Ja, det kan I sagtens. Det vigtigste er, at I har lyst til at åbne jeres hjem, vise omsorg og dele jeres hverdag med en elev. Eleven opbygger hurtigt sit eget netværk gennem skole og fritidsaktiviteter, så det er ikke afgørende, om I har hjemmeboende børn.

Vil I møde vores elever? Læs deres profiler, se deres videohilsner og lær dem bedre at kende. Måske er der et godt match for jer.

IMG_0790 (1)

Kan vi blive værtsfamilie, selvom vi bor på landet?

Ja, helt sikkert! Eleverne kommer til Danmark for at opleve hele landet. Det vigtigste er, at eleven har mulighed for at tage offentlig transport til og fra skole – med en maksimal transporttid på én time hver vej.

Student Christmas party

Hvilken vejledning får man som værtsfamilie?

Som værtsfamilie får I støtte før og under hele opholdet:

  • Adgang til GO! Study Scandinavia døgnet rundt via nødtelefon
  • En værtsfamiliehåndbog, der kan bruges både før og under opholdet
  • En lokal kontaktperson, som er tilgængelig for både jer og eleven og kan vejlede, rådgive og hjælpe ved evt. udfordringer
  • GO! Study Scandinavia står for bl.a. velkomstcamp i København og skoleplacering
  • Eleven er forsikret under opholdet i Danmark
  • Eleven medbringer egne lommepenge til transport, aktiviteter, tøj, personlig hygiejne m.m.

Hvordan bliver vi godkendt som værtsfamilie?

I starter med at kontakte os til en uforpligtende snak. Herefter følger et hjemmebesøg af en lokal koordinator og udfyldelse af ansøgningsskema. I ansøgningen skal I angive to referencer, som vi må ringe til, og indsende straffeattester for alle over 15 år i husstanden. GO! Study Scandinavia guider og støtter jer hele vejen.

"Vores lokale koordinator har været en super støtte for os gennem året. Det var rart at have en uvildig og erfaren voksen at vende tankerne med, når man havde brug for idéer til at få løst et problem eller bare lidt inspiration til at tage hul på en samtale" - Tidligere værtsfar

HVAD FÅR MAN UD AF AT VÆRE VÆRTSFAMILIE?

"Det er imponerende, så hurtigt de unge kan lære det danske sprog, når vi fokuserer på det! De første uger havde vi gule post-its overalt, og efterhånden som vores værtsdatter fra Rusland lærte ordene, fjernede vi dem, og i december besluttede vi, at nu talte vi kun dansk sammen. Det gjorde vi resten af året" - Værtsfarmor

Som værtsfamilie får I en unik mulighed for at opleve en anden kultur og et nyt sprog i jeres eget hjem. I får et nyt familiemedlem – og samtidig en udvidet familie i elevens hjemland. Når I inviterer en elev fra en anden kultur ind i hverdagen, vil I også se jeres egen kultur med nye øjne. Det, I måske tager for givet, kan være en stor oplevelse for eleven – som for eksempel en simpel madpakke i naturen.

Udveksling handler om at bringe mennesker tættere sammen og skabe forståelse på tværs af kultur, baggrund og religion. Ved at give trygge rammer til en ung, der ønsker at opleve en ny kultur, er I med til at gøre en varig forskel. Et udvekslingsophold er en erfaring, eleven tager med sig resten af livet.

 

Hvis I har børn, der overvejer et udvekslingsophold i udlandet, er det samtidig en god mulighed for at opleve udveksling fra den anden side. Det kan give jer et bedre grundlag for at træffe valg senere.

Drømmer jeres barn om at tage på udveksling? Som værtsfamilie kan I få rabat på et udvekslingsophold hos vores søsterorganisation Momento Education.

I er altid velkomne til at ringe eller skrive til os, hvis I er nysgerrige efter at høre mere, så I kan få svar på alle jeres spørgsmål.

KONTAKT OS